En klog vej videre
Få hjælp af en mediatoradvokat til at skabe en løsning for jeres erhvervssag. Løs konflikten ordentligt, effektivt og billigere.
Hvad er mediation?
En fastlåst konflikt påvirker sjældent kun bundlinjen. Den fylder i kalenderen, i beslutningerne og ofte også, når arbejdsdagen er slut.
Mediation er en fortrolig proces, hvor I med hjælp fra en neutral mediatoradvokat arbejder jer frem mod en løsning, som begge parter kan acceptere.
Mediatoren tager ikke parti og træffer ingen afgørelser. Mediatoren skaber rammerne for en konstruktiv dialog, så I kan flytte fokus fra konflikt til løsning. Det er stadig jer, der bestemmer udfaldet. Mediatoren hjælper jer med at finde en klog vej videre.
Hvorfor mediation?
En retssag kan være nødvendig. Men processen er lang, omkostningstung og efterlader én vinder og én taber. Og indimellem vil begge parter føle at de har tabt.
Mediation giver jer mulighed for selv at tage styringen. I stedet for at overlade beslutningen til andre, arbejder I sammen med en neutral mediatoradvokat om at skabe en løsning, der giver mening for begge parter.
Det betyder en markant hurtigere proces, markant lavere omkostninger og en langt bedre mulighed for at bevare relationen, omdømme og holde fokus på forretningen.
Sammen finder vi en vej videre
Hvordan foregår en mediation?
Mediation er en fortrolig og struktureret proces, hvor I med hjælp fra en neutral mediator arbejder jer frem mod en løsning, I begge kan stå inde for.
1
Vi starter med en dialog
Først taler vi om jeres situation og afklarer, om mediation er den rigtige vej. Er begge parter ikke helt afklarede endnu, kan vi begynde med et uforpligtende formøde.
2
I finder fælles fodslag
Sammen med en neutral mediator får I sat ord på de udfordringer, interesser og behov, der ligger bag konflikten. Fokus er ikke på at placere skyld, men på at skabe forståelse og finde en løsning, der giver mening for jer begge.
3
I kommer videre
Når i forhåbentlig er blevet enige om løsning, bliver aftalen skrevet ned. Resultatet er en løsning, I begge har ejerskab over, og et solidt grundlag for enten at fortsætte samarbejdet eller afslutte sagen på en ordentlig måde.
Målet er ikke at finde en vinder.
Målet er at skabe en klog vej videre for begge parter.